Velkommen til vores Børn og Båd hold i KØS Sejlsport for børn i alderen 4-10 år!
Børn og Båd er hyggeligt, uformelt og super sjovt. Formålet med træningen er at gøre børn trygge i miljøet ved vandet og få en masse gode oplevelser der gerne kan give dem mod på at fortsætte jollesejlads på vores begynderhold.
Dette hold er målrettet børn der:
Børn i alderen 4-10 år.
Der synes det er fedt at være ved vandet og har lyst til at lege ved havnen og på den måde stifte bekendtskab med miljøet.
Og deres forældre
Der er fokus på sjov, hygge og tryghed i miljøet ved havnen. Undervisningen foregår typisk sammen med forældrene for at skabet et højt niveau af tryghed.
Lyder det som noget for dit barn? Så rul ned igennem siden, hvor du også finder tilmeldingen!
Aktiviteterne tilpasses det enkelte hold, men består typisk af:
Sejlads i Optimistjoller (gerne sammen med far eller mor)
Sejlads i RS Zest jolle (2-3 personers jolle – også sammen med en træner eller forældre).
SUP boards i havnen.
Kajak sejlads i havnemiljøet.
Leg i ved broen.
Fællesspisning er en vigtig del af klubbens ånd, og det forventes at man medbringer mad 1-2 gange i sæsonen.
For at klubben kan fungere optimalt, er det vigtigt, at forældrene engagerer sig i klubbens aktiviteter. Der er mange opgaver og roller, der skal varetages, og vi håber, at du vil være med til at støtte op om klubbens arbejde. Du kan blive kontaktet for at hjælpe med forskellige opgaver, så vi sammen kan sikre en god oplevelse for alle.
Tilmelding til hold og træninger sker via Holdsport, og vi bruger Facebook Messenger til at kommunikere om aktiviteter, ændringer og aflysninger. Facebook-gruppen informerer om klubbens generelle aktiviteter.
Vi anbefaler at downloade Holdsport-appen og deltage i forældremødet før sæsonstart.
Kontingent: 1600,- årligt (800,- i to rater)